Hvis nøgenscannerne kunne gøre det næsten helt umuligt at begå terror, kunne de tårnhøje billetpriser samt ventetider måske være givet godt ud – men hvad nu hvis det hele bare er falsk tryghed?
Lad os tage et eksempel, der ikke har så meget med luftfart at gøre: Du skal bage boller… Du har 20 pakker gær, en masse salt og uanede mængder af vand – men du kan får ikke flere boller end du har mel til. Med andre ord, så bliver sikkerheden ikke bedre end laveste fællesnævner.
Scanneren snupper ikke kniven fra afgangshallen
En kniv vil være tydelig på nøgenscanneren – så langt så godt (hvilket metaldetektoren også ville have reageret på).
Men efter at passageren har forladt sikkerhedskontrollen, er der stadig mulighed for at skaffe sig et våben. Det beviste Lars Wikborg, da han i afgangshallen tog sin steakkniv med sig, og da der ikke er sikkerhedskontrol ved gaten, kunne han uden problemer gå ombord med et våben.
Barberblade sælges i lufthavne
Som om at eksemplet med kniven ikke skulle være nok, har jeg før været ude for at man har kunne købe barberblade i afgangshallen i udenlandske lufthavne. Der skal ikke meget fantasi til, at forestille sig hvad der kan ske hvis en person med dårlige hensigter, går ombord med en hel pakke barberblade.
Sikkerheden ved Roskilde Airshow 07
Da der blev holdt Airshow i Roskilde tilbage i 2007, var der rundflyvning med fly fra SAS og Danish Air Transport. Check-in foregik fra terminalen, hvor der hurtigt var lange køer til at komme igennem sikkerhedskontrollen, hvilket jo var helt naturligt når Roskilde ikke hver dag boarder så mange mennesker på en gang.
Sikkerhedskontrollen fejlede intet, indtil at vi skulle ud til flyet. Efter at have ventet på at blive lukket ud, blev en skydedør åbnet, hvorefter de mange mennesker frit kunne gå ud igennem hele publikumsmængden, og ned under en plastikafspæring for at gå det sidste stykke over mod flyet. Resten af publikum var ikke blevet sikkerhedstjekket, så de kunne uden problem udveksle genstande med de nyligt sikkerhedstjekkede passagerne.
Ikke dermed sagt at Airshows er farlige – det er de slet ikke, hvis folk bare tænker sig om inden at de afholder sådan et show.
Skævt sikkerhedstjek for personale og fly
Piloter, stewardesser og andre folk der arbejder i lufthavne, benytter næsten altid en anden indgang end passagerne. Lad os tage et eksempel: En pilot kører på arbejde gennem Sydvagten i Kastrup, herfra kan historien dreje to steder hen:
1: Piloten kører til briefing i sin bil, og bliver grundigt tjekket da han kører ind i passagerområdet. Han stinger ud af sin bil, som gennemsøges mens han går ind i en lille bygning og bliver kropsvisiteret.
2: Piloten kører et fly hen til terminalen med sit fly fra fjernparkering – han / hun kan risikerer at skulle ud af flyet for at
blive kropsvisiteret. Kun personalet tjekkes, og security tjekker slet ikke flyet.
Kropsscanneren afslører kun massive objekter
Nøgenscanneren scanner kun massive objekter som f.eks. en kniv. Pulver og væske bliver ikke registreret, og er det som i Holland-USA-sagen sprængfarligt pulver, vil scanneren dermed ikke hjælpe.
Opsamling:
- Afslører kun massive objekter
- Langsom = lange køer eller høje billetpriser
- Afslører personerne nøgne – etisk spørgsmål
Hvad kunne der i stedet gøres?
Her kommer så lidt forslag til hvad man i stedet kunne gøre, end at benytte nøgenscannere ved samtlige sikkerhedstjek.
- Enkelte nøgenscannere som supplement til metaldetektorerne – til brug når folk slår ud
på metaldetektorerne (enten fordi de har metal på sig, eller den indbyggede mekanisme der gør at en hvis %-del slår ud så at der eksistere en chance for at blive tjekket selvom at man ikke har noget metal på sig) eller når security vurderer at folk skal tjekkes (aflæsning af folks tegn) - Ekstra sikkerhedskontrol efter afgangshallen
- Kontrol ved alle personaleindgange
- Kontrol af fly der ankommer fra usikre lufthavne
- Bombehunde ved sikkerhedskontrollen
- Lukkede grænser – og ansøgningssystem som i USA
Det var noget af et indlæg denne gang. Husk på at flytrafik stadigvæk er den mest sikre transportform, så der er generelt ikke noget at være bekymret for.

januar 14th, 2010 at 23:31
Nøgenscannere er spild af penge samt skader transporten…
De politiske partier vil have nøgenscanner i lufthavnene, men i virkeligheden er det eneste vi får ud af det: falsk tryghed, højere billetpriser samt lange køer.
Sikkerheden ikke bedre end laveste fællesnævner, og så længe der ikke er styr på den vil e…
januar 15th, 2010 at 12:22
Det er også mest til USA afgange at der er aktuelt. Selvfølgelig skal der generelt være et højt sikkerhedsniveau, men teorister har haft et hav af muligheder for at kapre specielt indenrigsfly i Danmark og det har de ikke gjort.
Selvom der var noget med nogle tegninger er det kun rigtig sjovt for teoristerne, hvis de kan ramme USA.
januar 19th, 2010 at 15:50
Jeg kan ikke flyve efter disse nøgenskannere!
Fra nu af bliver rejsen med færge, tog og bil.