Højt at flyve, dybt at falde
Det nye Cimber-Sterling er i luften med noget af en vision: at blive det førende danske luftfartselskab.
Cimber-Sterling starter blødt ud med to Boeing 737er, men forventer at komme op på i alt seks, indet året er omme. Spørgsmålet er så bare, om selskabet formår at udvide markedet i Københavns lufthavn, efter at især Norwegian og Transavia, men også Spanair + Air Berlin, har lukket hullet efter det daværende Sterling Airways A/S.

- Boeing 737 fra det daværende Sterling Airways
Lavpristerminal kan både skade og gavne
Det irske flyselskab Ryan Air har tidligere udmeldt, at de er klar til at indtage Københavns Lufthavn med storm, hvis priserne blev sænket. I samme forbindelse fortalte selskabet, at de ikke ville komme til København for at benytte et par fly, men starte med 10-20 fly.
Så når Kastrup lufthavn bliver færdige med deres nye terminal swift, er der stor sandsynlighed for at nye selskaber kommer til, og dermed øger konkurrencen.
Jet-Time har overtaget Sterling-charter
Flere nyhedssider kunne efter Sterlings konkurs fortælle, at Jet-Time nåede at runde fly nummer fem, da der var akut brug for flere fly efter sterling-krakket.
Det er flyfreaks vurdering, at Cimber-Sterling vil få meget svært i at stjæle charterpassagere fra Jet-Time og SAS, men hvem ved – måske har Cimber-Sterling heller ikke interessen i dette.
Lys for enden af tunnelen
SAS har som bekendt idéer om at blive overtaget af Lufthansa, hvilket der måske kan betyde færre direkte afgange til fjerne destinationer, til fordel for flere afgange til tyske lufthavne hvor der kan blive transfer-mulighed.
Hvis Cimber-Sterling udnytter muligheden efter en overtagelse af SAS, kan selskabets vision om at blive Danmarks førende flyselskab måske blive en realitet – men uden “hjælp” fra SAS kan det blive meget svært.
